Brev fra Karlsruhe: 1858 - 1860

To kamerater fra Nordre Ål - Thorvald Fliflet og Lars Lysgård - studerte for å bli ingeniør. Jeg tror de hadde tatt forberedende ingeniørkurs i Norge, og at de måtte utenlands for å fullføre utdannelsen. Det var en ganske stor norsk koloni i Karlsruhe. Thorvald Fliflet fikk helseproblemer og avbrøt studiene, mens Lars Lysgård ble jernbaneingeniør. 

Sannsynligvis det første brevet

Kjære Far, Mor og Sødsken.

Nu har jeg saavidt bestaaet Prøven, som slet ikke var saa let, thi vi sad først fra Kl 8 til 12 og siden fra 3 til henimod 6, og regnede Oppgaver hele Tiden vi var der. Lars Lysgaard har ogsaa bestaaet Prøven, saa vi nu kun har 3 Aar til vi ere ferdige, men jeg tror at jeg gaar i 3die mathematiske Klasse, jeg bliver endda ferdig før i Forhold med alle andre Polyt. her, thi det er nesten ingen yngre end 18, 19 Aar af dem som gaar i 2den Klasse. De fleste Nordmend springer nemlig over 3dje Klasse. Skjøndt vi har været her kun en 3 ugers Tid begynder jeg naa snart at komme i Pengeknibe, thi naar jeg nu har betalt min Vertinde for Oktober September har jeg ikke igjen mange Kreuzer i Lommen. (1 Gulden er 45 r). Skolen slugte op ? Gulden 30 Kreuzer, Middagsmad en 6 Gulden, Bøger har jeg mattet kjøbe for en 10 fl og kommer til at kjøbe for mange Gulden Endnu. Bestik kostede 7 fl. Papir, pr Blok, Tegnebret, Linealer og Vinkler kostede ogsaa isammen mange Gulden. Jeg har nu omtr 5 Thaler igjen , men dersom det ikke bliver noget videre at kjøbe til Skolen hjelper jeg mig til sidst i Oktober, men da maa jeg ogsaa have Penge. Jeg har mattet anskaffe mig en ny Frak, da den jeg nu har er istykker paa Armene strax, og min Trøie kan jeg ikke bruge her, da Folk vilde tro, at der kom en Kellner, hvis jeg gik i den. Naar jeg faar 60 Spd i denne Maaned engang, tror jeg. at jeg hjelper mig til over jul og maaske lengere ogsaa, thi det kommer an paa, om man behøver nogle nye Klæder eller ei. Naar jeg faar gjort en graa Frak til, den forrige var sort, som jeg kan bruge paa Skolen, saa tenker jeg ikke paa at uleilige hverken Skredder eller Skomager i lang Tid. Man har overordentlig mer at gjøre i 2den Klasse saa at jeg synes jeg faar alt formeget at gjøre hvis jeg skal hoppe over 3dje Klasse, som de fleste Nordmenn gjør. Nu har jeg engang bestemt mig dertil og da gaar det ikke an at forandre det siden. Vort nye Logis er temmelig nært Polytechnicium og det bestaar af 2 --- hyggelige Værelser i 2den etage. Vi er egentlig i Kvisten, thi det skyder frem en liden del af Taget under vore Vinduerl Vi har Sofa og 2 Senge og Skilderier henger rundt om veggene, 2 temmelig store Speile har vi ogsaa. Det er sandt, Far lovede, jeg skulde faa kjøbe mig et uhr, og det behøves, thi naar man ofte sidder og tegner paa Skolen, og skal høre paa Forelesning, naar han har tegnet en Time, saa ved man ikke hvad Uhret er, naar man ei har Uhr selv, derfor var det bedst om jeg fik Penge til Uhr med det samme. Lars Lysgaard har rigtignok Uhr, men jeg tenker ikke paa at tage gandske de samme Fag som han, saa ofte blir fra hinanden. 

Levemaaden her er følgende. Etter at have drukket en Par Kopper Kaffe og spist 2 Milchbrod gaar man paa Skolen. Kl 12 gaar man hjem og spiser og strax paa skolen igjen, da man tegner til at man er ferdig med sin Tegning. Efter det er bleven mørkt maa man skrive Hefter og lære sine Lektioner, og naar man undertiden er ferdig ---- tidlig paa Kvelden saa kan man gaa ud at røre paa sig lidt. Jeg har rigtignok selv ikke prøvet, hvorledes det i almindelighed er paa den polyt. Skole men jeg har saa ofte hørt andre fortelle, hvorledes det er at jeg kjender Tilstdanden meget nøie. Mine Øine ere endnu røde efter Reisen, men jeg skal faa laane noget Øinevand, som Freug har faaet af en lege, saa haaber jeg at de blive gode igjen. Baade jeg og Lars ere friske og noksaa muntre ogsaa, skjøndt jeg er bange for dette Aar bliver kjedeligt. Hils Erik Sm fra mig

Eders kjære Th Fliflet

 

Kjære Broder!

Det koster megen Selvovervindelse bare at begynde paa Brevet thi skjøndt jeg har trukket af mig Frakke og Vest er det dog utaaleligt hedt. For en liden Stund siden havde jeg nær brendt op mine Ben ved at gaa paa de varme Brostene, jeg gik nemlig paa solsiden af Gaden, da Skyggesiden af samme var overfyldt af Folk. Det kom netop nu et Par simple Personer ind til mig om jeg ikke vilde været med til Australien (??) men jeg betakkede mig, det skal nok være nogle Personer i denne Bygning som skal til Australien. Folket eller i Omegnen er blevet meget krigersk stemt. igaar kveld f.eks. var der en 8 Personer, som overfaldt en eneste, og pryglede ham ubarmhjertlig igjennem. Jeg kom hjem strax efter at det var skjed. L. Lysgaard stod i sit værelse og saa paa ---- , fortalte han, kom Folk udi Vinduet og saa dette, men med egte Tydsk Sind var de alt for raadvilde til at forsvare den stakkels Person. Det har nylig været flere Revuer indenfor ugen en Gang for Prindsen af Würtenburg chef for Tysklands Arme dernest for Storhertug og Krigsministeren. Da Prindsen af Würtenburg holdt Revi ?? var det samlet en 20 000 Soldater og saa red først Prindsen forbi soldaterne og dernest defilerede Soldaterne forbi ham medens de forskjellige Musikkorps hele Tiden spilte. Storhertugen Friedrich er igrunden meget nedlatende, hvilket ikke kan ventes af en ----- En Eftermiddag, saa jeg ham med sin Gemalinde i Armen spaserende ind porten. Da han kom til en Port som fører ind i Fasan ?? gardem, tog han Nøglen til Porten op af Lommen og laasede selv op, lukkede derpaa Storhertuginden gjenem først noksaa galant gik derpaa selv igjennem og laasede igjen. Louise Storhertuginden er noksaa vakker, skjøndt hun er meget bleg. I hendes ligger der en vis Sørgmodighed og stillferdig Udtryk af venlighed. Storhertugen gaar ialmindelighed kledt som en høiere officer med Sølvepaulilter og Storhertuginden er heller ikke meget luxuriøs angaaende Dragten eller så nær Frankrige som her, faar man vel kalde det Garderoben.

Den 29de Juni havde Polytechnikum et Falleltog i anledning av at det er 40 Aar siden Prof og Hofrath Eisenlohr blev Professor. Han er født i Durlach, en liden By en Fjerdings Vei fra Karlsruhe, hvor han var Søn af fattige foreldre. Som liten gut var han imidlertid overordentlig videbegjærlig, og folk som bleve opmerksomme paa ham, hjalp ham frem, og nu er han den verdensberømte Hofrath dr. Prof Eisenlohr. Alle Nordmenn var naturligvis med. Vi samledes paa Polytechnikum og gik afsted inden Ledsagelse af Musik kl. 9 om Aftenen; det matte nemlig være mørkt. Udenfor Eisenlohrs Bolig stansede vi og utbragte et “Hoch” for ham hvorpaa han holdt en liden vakker Tale, medens vi nesten bleve opbrendte af de fæle Begfakler, og medens Røgen nesten sved ens Øine fordervede. Derpaa gik det hen paa Torvet, som ligger lige ved, hvor vi kastede vore fakler i en hob, for brendes aldeles op. Det er merkelig at saadanne Anledninger ingen Ulykke sker, thi da vi skulde kaste vore Fakler, begynte ogsaa de bagerste at kaste sin, og da den sang som slutet af tilskuerne.

Karlsruhe 21.januar 18??

Kjære foreldre!

I skal have saamange Tak for de sidste kjærkomne Breve jeg har faaet. Det er nu 2, som jeg har at svare paa, og jeg kan denne gang desverre kun skrive kort, da jeg virkelig har forferdelig meget at bestille, men jeg lover Eder … snart at sende nogle ord gjennem Nils, hvis Adresse jeg imidlertid ikke ved, saa at jeg, naar jeg skriver til ham, maa sende det gjennem Peder Bruun. Jeg modtog med Bedrøvelse Efterretningen om kjære Bestemors plutselige Død, det antog mig strax, da jeg fik Brevet, at skrev i den anledning, at Noget maaske være paaferde, saa at jeg nesten ikke turde aabne det i Begynnelsen, og jeg fik snart se, at jeg ikke havde skuffet mig, da jeg engang tog mot til mig og aabnede det.

Du (Mor) giver mig det Raad at spørge en erfaren Lege tilraads for min maves skyld, det gjorde jeg lenge før du bad mig om det, men, skjønt jeg har faaet en Mengde forskjellige Mediciner, har ingen af dem hjulpet, saa at jeg nu i den sidste Uge aldeles er hørt op med at medicinere. hvilket visst er det bedste, og jeg synes at jeg allerede er meget bedre. Jeg ved med Vishet, at ingen Lege uden Gud kan hjelpe mig, og han vil lade mig blive bedre, hvis det saa er godt for mig. Skjøndt jeg en og anden Gang er lidt nedslaaet, saa har jeg dog nu fornyet haab, da jeg sidste Søndag gik til Alters; C. Stabell gik ogsaa til Alters samme dag, og ved hvilken Leilighed Prosten; naturligvis den lutherske Prost Eichhorn, prekede saa pent over: Være glade i Haabet, taalmodige i Trengselen og vanagtige i Dommen. Det er vist ikke pent af mig og vist heller ikke ret, at jeg slet ikke har fortalt Eder, naar jeg har gaaet til Alters, noget som ---- mine Foreldre vist gjerne vilde vide. I vil imidlertid tilgive mig, naar jeg nå opgrigtig gjøre Eder Rede derfor. første Aar, jeg var her nede, maa jeg bekjende, at jeg slet ingen Trang følte til at gaa til Alters, thi da var jeg aldeles frisk, det andet følte jeg heller ingen Trang dertil, før jeg blev daarlig i Maven. Jeg gik derfor til Alters henimod Sommerferien forrige Aar, strax efter sommerferien gik jeg og Stabel sammen og ---- i sidste Søndag. At jeg er litt daarlig i Maven har bare tjent til min Velsignelse, thi Gud har derigjennem, tvunget mig til sig. Jeg burde i Grunden skamme mig ved at skrive til Eder omtrent som saa, at min, ubetydelige daarlighed i Maven Var et saa overordentlig stort Onde, hvilket slet ikke er Tilfeldet, at det er . Det er bare min ringe Tro og Mangel paa Mod, som gjør dette dertil. Vær imidlertid slet ikke bange for mig paa nogen Maade, jeg har det forøvrigt saa godt her nede, at jeg har Grund til alt andet end til at klage og klynke. Skjøndt det intet Nyt er at berette herfra, saa har jeg dog noget merkeligt at fortelle Eder, nemlig at vi i Julen en uges tid havde det pregtigste Sledeføre og tindrende frost, som imidlertid me eet forandrede sig i Tøvær. saa at vi bogstavelig talt vendte paa en eneste stor ofs 3-4 dage. Derpaa begyndte det, at sne igjen og ret dygtigt, saa blev det saa koldt, som det aldrig har vært her eller ialfald sjelden, (det var et Par Ganger 10 grader ?? kulde) (Kanskje 16 grader), og dette har varet siden Nytaar, skjøndt langtifra saa koldt i de sidste dage. Jeg likte mig imidlertid fortrinlig, da det var saa koldt. Thi da var det paa samme Tid saadant deiligt, friskt veir som det bare kan være hjemme om Vinteren. Jeg frøs rigtignok lidt, strax jeg kom ud i den friske luft, men efterat have travet en liden stund havde jeg snart Varmed i mig, som er umuligt nesten i den raa Luft, som ellers hviler over Karlsruhe og Omegn om Vinteren, medens vi paa samme Tid har blot et par Kuldegrader. Der er frosset ihjel ikke mindre end 5 Personer i --- i denne Kulde, og med Fuglene ser det saa daarligt ud, at de av Mangel paa Føde falde døde ned af Trederne, som en af Nordmendene ---? wn Kraake, som havde fløiet op i et Tre, men, som i det --- falt fra Gren til Gren og ned paa Marken.

For Bogmerket takker jeg Marie saa meget, jeg synes svært godt om det, og jeg har lige i kommision at takke Agnete for hendes. Hils Iver, Ingeborg og Elise, at jeg med serdeles Glede har lest deres Linier, jeg kan nu intet svare, men de maa derfor slet ikke undlade at skrive, det er saa morsomt at høre fra hver især derhjemme. Jeg er nu kun Een, som skal svare Eder alle , og da er det ikke saa greit. Fra S. Lysgaard kan jeg hilse, at han lever noksaa bra. Tilslut en kjærlig Hilsen til alle hjemme, Iver og Anton Valle, ikke at forglemme, og tillige et glædeligt Nytaar fra

Eders Kjære Søn Th. Fliflet